Offentlige ladepunkter for elbiler — de orange punkter er hurtigladere. Skærmbillede fra PlugShare.

En elbil oplades typisk i et roligt tempo mens den er parkeret hjemme, på arbejde eller ved en offentlig destinations­lader. Men når man skal køre langt benytter man ladere med høj effekt, så man kan komme hurtigt videre. Dette indlæg handler om hurtig­ladere i Danmark, med fokus på motorvejen mellem Aalborg og København. På de 416 km mellem de to byer er der 64 CCS-stik langs motor­vejen til hurtig­ladning, og nogle flere i byerne omkring motor­vejen. Dette er et rigtig godt udgangs­punkt når man kører turen, men for at optimere rejsens tid eller pris kan man med fordel benytte nogle ladere frem for andre.

I øvrigt håber jeg at dette indlæg bliver hurtigt forældet, i form af forbedringer af infra­struk­turen. For nylig kom for eksempel nyheden at Fyn i 2022 får Danmarks største lyn­ladestation med plads til 28 elbiler. Det siges også at de kommercielle lade­netværk arbejder på et fælles betalings­system der skal gøre det nemmere at bruge landets ladere med færre apps og brikker. Men lad os træde et skridt tilbage og fokusere på nutiden.

Først er der elbilens “VHS/Betamax-konflikt” omkring hvilket stik og hvilken teknik man bruger når man hurtig­lader elbiler. Elbilernes Betamax hedder CHAdeMO og VHS (vinderen) hedder CCS som står for Combined Charging System. Der findes stadig mange CHAdeMO-stik rundt om i landet, men nye elbiler i EU sælges nu stort set kun med CCS. Der er også Tesla som har deres eget system, samtidig med at de afhængig af model og adapter også kan benytte offentlige ladere af både CHAdeMO- og CCS-typerne. Jeg vil dog kun fokusere på CCS i det følgende.

En hurtig­lader er en lade­stander som tilbyder bilen mindst 50 kW (kilowatt). Det er forskelligt pr. elbil hvor meget af den tilgængelige effekt som den kan tage imod. Nogle elbiler kan ikke udnytte 50 kW fuldt ud, mens andre (dyrere) elbiler kan sluge 250 kW eller mere når det er tilgængeligt. Begrebet lynladning bruges når ladestanderen tilbyder mindst 100 kW, typisk 150–350 kW.

Fra Aalborg til København

Der er 64 CCS-stik mellem Aalborg og København inden for 1 km fra E45 og E20. Hvis man kigger op til 5 km fra motorvejen er der 13 stik mere, og op til 10 km yderligere 10 stik. Og hvis man inkluderer rastepladser på “den modsatte side” kommer der 10 mere, men dem vil jeg ikke tælle med da det at anvende sådan en kan medføre en omvej på 10–30 km, da man ikke bare lige kan krydse over motorvejen. Jeg tæller heller ikke selve Aalborg og København med i de 64 da det er mere normalt at bruge AC-ladning (typisk 11 kW) når man parkerer nær sin destination. Alt i alt er der en rimelig mængde hurtig­ladere langs motorvejen, og nogle ekstra der kan bruges som backup hvis der skulle være trængsel ved en af de primære.

De 64 stik er ikke jævnt fordelt. Nogle findes på en enlig stander der også ofte inkluderer en til to andre stiktyper, men altså kun ét CCS-stik. Nogle steder står to, fire eller flere standere sammen. Og nogle steder er flere forskellige netværk/firmaer repræsenteret på samme lokation inden for nogle hundrede meter af hinanden. I alt er der 22 lokationer med 1–10 stik hver, 3 i gennem­snit. Over de 416 km fra Limfjordsbroen i Aalborg til Langebro i København er der i gennemsnit en lokation hver 19 km. Lokationerne er dog heller ikke jævnt fordelt og spænder fra 2 km mellem Nyborg og Knudshoved til 46 km mellem Haverslev og Randers. I den følgende tabel inkluderer jeg også Horsens og Odense der har hurtig­ladere, selvom de ikke ligger ud til motorvejen. Tabellen viser antallet af CCS-stik fordelt på netværk og ladehastighed:

Sted	Afstand til næste	Clever 50 kW	E.ON 50 kW	Clever/E.ON 175 kW	Ionity 350 kW	Hurtige byladere
Aalborg	28 km					5
Himmerland	8 km		1
Haverslev	46 km	1		2	4
Randers/Gudenåen	6 km	1				1
Randers/Sdr. Borup	29 km		1
Aarhus/Tilst	14 km		1			7
Skanderborg	13 km				4	1
Ejer Bavnehøj	12 km		1
Horsens	24 km					3
Vejle N	5 km	1
Vejle C	5 km	1				1
Vejle S/Skærup	17 km		1
Fredericia	4 km			4	4	1
Middelfart	30 km	1				1
Kildebjerg	11 km		1
Odense	33 km					4
Nyborg	2 km		1		4
Knudshoved	19 km	1		4
Korsør/Halsskov	16 km	1		4
Slagelse/Antvorskov	18 km	1	1			3
Sorø/Tuelsø	12 km		1
Ringsted	24 km	1	1
Køge	10 km	1	1
Karlslunde	3 km		1	2
Greve	28 km				10	1
København						30+

Afstanden mellem ladestederne måler jeg mellem de relevante motorvejs­afkørsler. Laderne står 0–1 km fra motorvejen, bortset fra kategorien “Hurtige byladere” som jeg bruger om hurtig­ladere der står 2–10 km fra motorvejen. Byladerne står primært ved indkøbscentre, hvilket gør at de oftere end motorvejs­ladere er i brug af folk der bor i lokal­området. Desuden kan den P-plads de står på være aflåst uden for indkøbs­centerets åbningstid. Alle disse ting gør at jeg kun betragter dem som en reserveløsning ved motorvejs­rejser. Jeg har ikke optalt hurtig­laderne i Stor­københavn præcist, men der er mange. Ud over Clever og E.ON findes der bl.a. også hurtige byladere fra fx Spirii, Sperto, Circle K og Lidl.

Kort over hurtigladere i Aalborg og København, samt langs motorvejen imellem.

Hvilke ladere skal man vælge?

Faktisk behøver man slet ikke at vælge da man kan bruge alle ladere vha. apps som kan opsættes på få minutter. Men laderene koster ikke det samme at bruge. Et abonnement hos Clever giver adgang til Clevers hurtig­ladere (50 kW) og Clever og E.ONs fælles lynladere (175 kW), i tillæg til mange af 50 kW-byladerne som også drives af Clever. Hvis man betaler efter forbrug, i mod­sætning til fastpris­abonnement, koster hurtig­laderne 3,50 kr/kWh og lynladerne 5,00 kr/kWh. (Ud over apps kan man også bestille en ladebrik/RFID-tag som gør det lidt hurtigere at starte ladningen på et givet netværk uden at skulle fedte med sin telefon og afhænge af internet­forbindelse.)

Et abonnement hos E.ON giver adgang til E.ONs hurtig­ladere og Clever/E.ON-lynladerne, samt nogle hurtig­ladere i København. Til forskel fra Clever tager E.ON samme pris for hurtig­ladning og lynladning: 4,90 kr/kWh. Hvis man har en elbil som ikke kan udnytte lynladernes høj hastighed, er det en ulempe at man ikke kan spare penge ved at holde sig til de langsommere hurtig­ladere når man betaler efter forbrug, som hos Clever. (Prisen man betaler afhænger kun af den effekt laderen tilbyder, og ikke af den effekt bilen aftager.) Omvendt tager E.ON en marginalt lavere kWh-pris end Clever for præcis de samme lynladere, igen hvis man ikke har fastpris­abonnement. (Jeg har ikke inkluderet priser på fastpris­abonnementerne, da de afhænger af flere ting, men de kan ses hos Clever og E.ON.)

Til sidst er der Ionity som har de hurtigste ladere, men også tager den høje pris af 6,20 kr/kWh. Prisen kan dog reduceres hvis man har et abonnement via en af de bil­producenter der ejer Ionity: BMW, Ford, Hyundai, Mercedes, Volkswagen, Audi og Porsche. Herunder opstiller jeg nogle eksempler på hvordan man kan udvælge sine favorit­ladere — og så have alle de andre i reserve:

Foretrukne ladere	Steder	Stik	Hvis man…
Ionity	5	26	kan udnytte og vil betale for den højeste hastighed
Clever/E.ON lynladere	5	16	synes 50 kW er for langsomt men 350 kW er for dyrt
E.ON inkl. lynladere	16	28	har fastprisabonnement hos E.ON
Clever inkl. lynladere	12	26	har fastprisabonnement hos Clever
Clever ekskl. lynladere	10	10	betaler efter forbrug og ikke kan udnytte lynladning

Jeg har lavet et diagram over om hvornår fastpris­abonnement giver mening i dette indlæg. Selv benytter jeg primært Clever ekskl. lynladere, da jeg betaler efter forbrug og Hyundai IONIQ 2020 kun har minimal fordel af lynladere. Men hvis jeg havde en bil der kunne udnytte dem ville jeg benytte lyn­laderne. Antallene af steder og stik i tabellen medtæller kun motorvejs­laderne, men ikke hurtig­laderne i byerne, selvom man også får adgang til de fleste af dem med et Clever-abonnement, samt nogle i København med et E.ON-abonnement. Desuden giver både E.ON og Clever (men ikke Ionity) adgang til en lang række destinations­ladere/AC-ladere over hele landet.

Hvor mange opladninger har man behov for?

Et oplagt spørgsmål er hvor mange ladere der er behov for og hvor tæt de skal stå. Derfor vil jeg se på hvor mange opladninger man har behov for. Svaret afhænger af bilens rækkevidde, som igen afhænger af køre­hastigheden og vejret. Med Hyundai IONIQ 2020 som eksempel på en elbil med mellemlav række­vidde (typisk 200–300 km) kan Aalborg–København køres på 1–3 oplad­ninger. Hvis vejret er godt (15–25°C) burde man kunne klare turen med én opladning ved at køre med 100–110 km/t. Jeg forudsætter man starter med fuldt batteri og slutter på 10% som en sikkerheds­margin mod uforud­sige­ligheder. Opladningen efter ankomst kan som regel foretages mens bilen er parkeret ved en destinations­lader, uden at man behøver at vente i bilen, men en hurtig bylader kan også bruges hvis man vil flytte bilen igen en halv times tid senere.

Hvis man synes det er kedeligt at køre under hastigheds­grænsen, kan man bare køre turen med 130 km/t med to opladninger om sommeren eller tre om vinteren. IONIQ 2020 kommer dog ikke så meget hurtigere frem med 130 km/t, da de ekstra ladestop spiser meget af den vundne tid. Til gengæld får man ekstra pauser til at strække ben, gå på toilettet, arbejde, spise, hygge, eller hvad man nu har lyst til. Hvis man synes ovenstående lyder undervældende, så kan elbiler med større række­vidde og hurtigere ladning heldigvis klare sig med færre og kortere ladepauser:

Bilmodel	Batteri	Ladestop	Ladetid	Køretid	Samlet
Mazda MX-30	30 kWh	4	2:22	4:12	6:35
Hyundai IONIQ	38 kWh	2	1:08	3:52	5:00
Volkswagen ID.3 Pro	58 kWh	2	0:24	3:54	4:18
Volkswagen ID.3 Pro S	77 kWh	1	0:08	3:45	3:54

Jeg brugte A Better Routeplanner til at sammenligne turen for nogle forskellige bilmodeller, med resultaterne i tabellen herover. De bedste elbiler på markedet i dag er allerede der hvor mange mennesker har behov for flere pauser end bilen har. Og i øvrigt kan de dyrere elbiler ofte også selv medregne den nødvendige opladning i deres navigations­system, så man ikke selv behøver planlægge opladningen på turen. Men hvis vi vender tilbage til de billigere elbiler der skal lade oftere, så er det specielt vigtigt at der er nok ladere med jævne mellemrum.

Hvor mange ladere er der behov for?

Jo nemmere det er at lade, jo mere attraktivt er det at køre elbil. For at det skal være rigtig nemt skal der bl.a. være nok ladere til at der altid er én ledig når man skal bruge den, der hvor man skal bruge den, således at man ikke behøver at planlægge turen på forhånd.

Allerede nu er der en god mængde ladestandere i forhold til antallet af elbiler på vejene. Men efter­hånden som antallet af ladere og elbiler stiger forventer jeg at det bliver lidt mere forud­sige­ligt at hurtig­lade. Lige nu er situationen nemlig at mange af ladestanderne er enkelt­stående. I min begrænsede erfaring er de enkelt­stående ladestanderne på raste­pladserne som regel ledige når jeg ankommer, men når en lader er optaget, ved man ikke om det tager 3 eller 30 minutter før den bliver ledig. Med mindre man er heldig at kunne snakke med den ladende elbilist, og det viser sig at denne næsten er færdig med at lade, så kan det være spild af tid at holde og vente. Derfor er det usmart at ankomme til en enkelt­stående lader med meget lavt batteri, og derfor er det stadig en fordel at planlægge sin tur på forhånd, i hvert fald hvis man har noget man skal nå i den anden ende. Nogle synes det er sjovt at nørde med planlæg­ningen, men flertallet vil nok foretrække ikke at være afhængige af at skulle gøre det.

I øvrigt kan det være en streg i regningen hvis en enkelt­stående lader er i stykker — det kan desværre ske. Clever og E.ON tilbyder mobilitets­garanti/vejhjælp i tilfælde af en defekt lader, men den kræver at man både er abonnent og har tjekket inden ankomst at laderen ikke allerede er fejl­meldt (mere plan­lægning). Og garanti eller ej, så tilføjer vejhjælp en større forsinkelse. Som alter­nativ til de enkelt­stående standere kan man gå efter ladesteder med mange stik på samme sted:

Sted	Afstand til næste	Antal stik ved motorvej
Aalborg	36 km
Haverslev	95 km	7
Skanderborg	76 km	4
Fredericia	79 km	8
Nyborg+Knudshoved	20 km	10
Halsskov	82 km	5
Greve+Karlslunde	30 km	13
København

Fordelen er at en optaget eller evt. defekt lader er et meget mindre problem, og at der nok snart bliver en ledig plads, hvis der ikke allerede er det når man ankommer. De fleste af disse mange ladere er også de hurtigste (og dyreste), hvilket kan være et plus eller et minus afhængig af ens bil og abonnement. Da der er længere imellem stederne med mange stik er det også godt at være bevidst om hvor man skal huske at lade (hvis bilen ikke selv guider dig via navigations­systemet).

Fremtiden

Efterhånden som der kommer flere elbiler er der også behov for flere ladere, og omvendt. Det er en hønen og ægget-situation, men heldigvis står det ikke stille. Clever udmeldte i oktober 2020 at de vil etablere 10.000 nye ladepunkter inden udgangen af 2025, hvoraf 500 skal være lyn­ladere og 100 skal være normale hurtig­ladere. På kortere sigt opsætter Circle K og OK hurtig­ladere ved deres tankstationer. Circle K har allerede bygget fire lynlade­stationer (med mindst to CCS-stik hver) og har yderligere 14 stationer planlagt i år. Man kan se nogle af disse, samt nogle fra OK og Lidl, under “coming soon” på PlugShare. Det var først for nylig at jeg på denne måde opdagede Circle K-lynladeren i Aalborg. Det viser sig endda at den er gratis at benytte i en prøveperiode der ind til videre har varet et halvt år!

Langs motorvejen håber jeg at nogle af de eksisterende enkelt­stående ladere får en makker, så der kommer et ekstra CCS-stik på stedet. Der kunne også godt bruges enkelte nye lokationer mellem Aalborg og København. De 46 km mellem Haverslev i Nordjylland og Gudenåen-raste­pladserne ved Randers kunne halveres ved at placere en ladestation ved motorvejen nær Hobro. De 74 km over Fyn mellem Middelfart og Nyborg kunne også bruge mere end den ene nuværende opladnings­mulighed på Kildebjerg-rastepladserne, men heldigvis skulle der jo være 28 nye lynladere på vej ved motorvejen nær Odense.

Det er ikke kun gennemrejsende der får glæde af de nye lynladere ved Odense. Lokale beboere, ikke mindst dem der ikke kan få egen hjemmelader, kan benytte hurtig­ladere i nærheden som alternativ eller supplement til destinations­laderne, specielt ind til mængden af destinations­ladere forhåbentlig kommer til at stige i fremtiden.

Selvom der er plads til mange forbedringer er det allerede nu forholdsvis nemt at køre elbil for mange danskere, specielt de mange der bor i hus. Selv bor vi i lejlighed og klarer det også fint. Der er selvfølgelig nogle for hvem det stadig vil være upraktisk, men for de mange med et normalt kørselsbehov vil jeg foreslå at springe plugin-hybriden over og gå direkte til ren el. For miljøets skyld, og for pengenes skyld.

Fordi det hele virkede nyt og ukendt valgte vi Hyundai privatleasing hvor man kun er bundet i ét år, i modsætning til de fleste firmaer jeg har fundet som binder én i tre år. Volkswagen har også et koncept hvor man kan lease en ID.3 i seks måneder. Men nu hvor jeg er blevet vant til elbil tænker jeg ikke på at slippe af med den igen — jeg glæder mig bare til næste gang jeg skal ud at køre.