Jeg prøver noget nyt og skriver på dansk. Jeg startede med at skrive denne artikel på engelsk, men nu hvor jeg har skiftet til dansk føler jeg ikke vores allesammens Rejsekort behøver nogen introduktion. Det er normalt for tech-bloggere at komme ind på it-sikkerhed eller brugervenlighed når det gælder Rejsekortet, men i dag vil jeg snakke om noget lidt andet, nemlig hvordan man undgår at snyde sig selv i Rejsekortets indviklede rabatsystem. Vest for Storebælt kan man nemlig i flere tilfælde spare penge ved at rejse mere hver måned.
(Men først lige én kommentar om grafisk design: Sort tekst på en blå baggrund, som på billedet af mit rejsekort herover, er dårligt design. Min billedbehandling overdriver lidt her, men illustrerer faktisk fint hvor svært det er at læse sort på blåt under dårlige lysforhold. Nå, tilbage til rabatten.)
Rejsekortets Rabatter
Rejsekortet giver to typer rabat på rejser: tidsrabat og mængderabat. Tidsrabat gives når rejsen starter uden for myldretiden, mens mængderabat afhænger af hvor mange rejser man har haft i de foregående tre måneder. Rabatterne afhænger desuden af typen af rejsekort, transportmidlet, samt både udgangspunktet og destinationen.
Tidsrabatten er nem at få — man skal lægge sin rejse uden for myldretiden (som kan være kl. 7–11 og 13–18 på hverdage, men det afhænger af region, transportmiddel og type af rejsekort, naturligvis) — men derudover afhænger den ikke af noget. Derfor fokuserer jeg på mængderabatten, som på mere indviklet vis påvirkes af fortiden. Jeg antager desuden at man benytter et personligt rejsekort for voksne — I modsætning til flex, anonym, barn, ung, pensionist, handicappet, hund/cykel, pendler, pendler kombi, erhverv/institution, glemte jeg nogen?
Rejsekortets mængderabat
Mængderabatten afhænger af både udgangspunkt og destination, og forudsætter at mindst én af disse to ligger vest for Storebælt (sorry, sjællændere). Rejser over Storebælt har én rabatskala, mens rejser udelukkende vest for Storebælt har en anden, som jeg her vil arbejde videre med. Rejsekortet har teknisk set otte forskellige rabattrin, men vest for Storebælt giver flere af dem samme rabatsats, så jeg arbejder blot med fire rabattrin.
Mængderabatsatserne i procent er ens mellem regionerne, men rejsens grundpris varierer mellem regionerne, og kan også afhænge af transportmidlet. Jeg benytter priserne fra Nordjylland gældende fra 20. januar 2019 i det følgende, men grundprincippet er det samme uanset gamle og nye priser samt region. Det fulde prisblad findes her.
| Rejser/måned | Rabat | Pris for 2 zoner |
|---|---|---|
| 0–3 | 0% | 16,90 kr. |
| 4–15 | 10% | 15,21 kr. |
| 16–33 | 25% | 12,67 kr. |
| 34– | 40% | 10,14 kr. |
Rabattrinnet i en given måned sættes ud fra den af de tre sidste måneder med
flest rejser. Måned skal dog ikke nødvendigvis forstås som kalendermåned.
I stedet har man en rabatskiftedato (fx den 5. i hver måned) som afhænger af
hvornår ens rejsekort blev taget i brug. For at det ikke skal blive for nemt
kan man ikke aflæse sin rabatskiftedato på Rejsekortets
selvbetjening, men skal i stedet ringe til kundeservice for at
få den oplyst.
Beregning med mængderabat
Hvis vi forudsætter at man rejser det samme antal ture hver måned, så betaler man i alt følgende pr. måned afhængig af antallet af rejser:
Rejser man 14, 15 eller 28–33 rejser pr. måned, betaler man mere pr. måned end hvis man rejste lidt mere. Man kan altså spare penge, fra og med næste måned, ved at rejse lidt mere. Så hvis man har flere steder, man skal hen, kan man blot nyde turen og de 10–72 kr. man sparer hver måned.
Men har man ikke behov for at rejse mere, er der stadig penge at spare ved at foretage nogle få ekstra rejser. Så længe man har opnået et højere rabattrin end normalt gælder det nemlig i tre måneder, hvori ens normale antal rejser også bliver billigere, og man dermed opnår en besparelse:
Prisen for at opnå denne besparelse er at rejse nogle ekstra rejser for at nå op på det næste rabattrin, dvs. nå op på 4, 16 eller 34 rejser i én måned. Dette kan være så lidt som én ekstra rejse eller så meget som 18 rejser for at nå fra 16 til 34. Omkostningen ved disse skal lægges i én måned, men fordelen gælder i tre, så derfor viser jeg her omkostningen pr. måned, dvs. delt med tre:
Jo færre ekstrarejser der er behov for, jo lavere er den samlede ekstrapris. Befinder man sig i de store spænd 11–15 eller 22–33 rejser pr. måned, er besparelsen større end omkostningen. I den laveste del af disse spænd er den samlede besparelse mindst og tidsforbruget ved at rejse de ekstra rejser størst, så man må selv vurdere om man synes besparelsen er indsatsen værd. Mest får man ud af de ekstra rejser hvis man normalt ligger på 30–33 rejser, da man her kan spare 60–80 kr. om måneden vha. nogle få ekstra rejser.
Omkostningen kan bringes yderligere ned: De ekstra rejser kan foretages uden for myldretiden, dvs. med 20% tidsrabat, hvorved de fordelagtige spænd udvides til 3, 10–15 og 20–33. Hvis man tre måneder senere vil gentage manøvren, gøres det denne gang ud fra det højere rabattrin, man har opnået, og spændene er nu, inkl. tidsrabat, 3, 10–15 og 18–33. Med andre ord er det kun hvis man rejser 0–2, 4–9, 16 eller 17 gange om måneden at det ikke kan betale sig at opnå et højere rabattrin.
Længere rejser
Jeg vil også nævne muligheden for pendlerkort. I Nordjylland koster 2 zoner i 30 dage 380 kr., dvs. ca. 385 kr. for en gennemsnitlig måned, hvilket er billigere end 31–33 rejser pr. måned på næsthøjeste rabattrin og 39+ rejser på højeste rabattrin med det almindelige rejsekort:
Jeg foretrækker dog det almindelige rejsekort over pendlerkortet, herunder pendler kombi, da den rabat jeg opsparer på mine daglige, korte rejser også gælder på længere rejser vest for Storebælt med det almindelige rejsekort. Med 40% mængderabat sparer jeg 150 kr. på én tur/retur Aalborg–Aarhus, og 290 kr. for Aalborg–Odense.
Hvis man dagligt eller ofte rejser længere end 2 zoner kan man også spare penge i dagligdagen med metoden med ekstrarejser. Her er fordelen at de ekstra rejser er billigere end de normale, da man kan nøjes med at rejse 2 zoner på ekstrarejserne, da det udelukkende er antallet af rejser — ikke længden — der afgør rabattrinnet. Dermed bliver omkostningen mindre i forhold til besparelsen. Som eksempel ser vi her på 8 zoner, som er afstanden fra Aalborg til Hjørring eller Hobro:
Allerede fra seks månedlige rejser på 8 zoner er det en fordel at opnå det næste rabattrin. Ved 30–33 rejser er der 250–300 kr. at hente hver måned i gennemsnit (besparelse fraregnet omkostning). Ved 26 zoner sparer man altid penge ved at opnå det næste rabattrin, op til 837 kr./måned! Det har jeg illustreret i følgende diagram.
Hvis man lige som før gentager de ekstra rejser efter tre måneder med tidsrabat og det opnåede næste rabattrin, er der endda lidt mere at spare:
Det er nok de færreste der kan klemme sig op i højre hjørne, specielt uden at investere i et pendlerkort hvis man pendler langt, men det er vildt at muligheden er der. Man skal dog huske at det kun hjælper hvis man i forvejen rejser færre end 34 rejser pr. måned. Er man først deroppe, er der ikke flere rabatniveauer at opnå — man kan blot kigge på om et pendlerkort er billigere.
Opdatering 2019-08-28: Lille sprogfejl rettet.